Kontakt HOTCUP Regler Startboxe 5. afd. Tilmelding 5. afd. Tilmelding 6. afd. 2007 Billeder
Tilmeldte 2. afd. Tilmeldte 5. afd. Tilmeldte 6. afd. Cup tilmeldte Resultatliste hos Events4u Officielle resultater

Hot Races:

1. afdeling 14/4-2010 kl. 18:30.

Sted: Tyskerplantagen


2. Afdeling 25/4-2010 kl. 10:00.

Sted: Hareskoven


3. afdeling 12/5-2010 kl. 18:30.

Sted: Tisvilde


4. afdeling 2/6-2010 kl. 18:30.

Sted: Hareskoven


5. afdeling 8/8-2010 kl 10:00.

Sted: Gribskov
Tilmeldingen lukker 04/08-2010 kl. 23:59


6. afdeling 28/8-2010 kl. 11:00.
Sted: Tisvilde
Tilmeldingen lukker 25/8 kl. 23:59.



Hot Links:

Google MTB kalender
MTBkalender.dk
DCU MTB kalenderen
Dustcup
GribSkovMTB
Stimorol MTB
Hareskov MTB



Huskeliste:

Chip

Nummerplade

Hjelm

Cykelbriller

Find din startbox

Cykelsko, hvis du har klikpedaler

Eventuelt pulsbælte

Eventuelt Penge



Om startboxe:

Indplaceringen i startboxe sker ud fra den relativt bedste pladering, I har opnået i HOTCUP. Er du ved en afdeling blevet nummer 10 ud af 100 indgår du med scoren "10%". Denne score beholder du i hele HOTCUP, os det betyder at et dårligt resultat efterfølgende ikke medfører at du rykker væsentligt tilbage, altså med mindre at mange scorer en top 9% placering eller bedre. Er du forkert placeret, er du velkommen til at rykke til den startbox, hvor du hører til. Tilsvarende er det ok at rykke sammen i samme startbox, hvis man konkurrerer mod hinanden. Dog er det ikke i orden at rykke sammen i box 1 og 2, husk at der også er andre at tage hensyn til.



Hot news: 

14/9-2010: Tak for i år



Team hareskov Cykler, Gribskov MTB, og Stimorol MTB vil gerne sige tak til alle for Jeres bidrag til en fantastisk comeback sæson af HotCup. Tak for super god opbakning fra alle deltagende ryttere, og tak for de flotte bidrag fra alle sponsorerne. HotCup 2010 overgik vore forventninger i alle sammenhænge.


Vi kan allerede nu afsløre, at der også bliver arrangeret HotCup i 2011. Arbejdet med at få sponsorer og løbskalender på plads er allerede i fuld gang. Vi vil ikke ændre væsentligt ved konceptet i 2011, og vi forventer at åbne for tilmeldingen til den nye sæson omkring 1. december.


Som altid er vi åbne for ris, ros, og gode forslag på kontakt@hotcup.dk. Er der markante meninger om holdkonkurrencen, så hører vi gerne om det. Vi har på fornemmelsen at den ikke har den store interesse, og overvejer at spare den del af arbejdet væk.


Følg med på hjemmesiden, som vil blive opdateret løbende, i takt med at der er nyt om 2011 sæsonen.


Vi ønsker alle deltagere et godt efterår, en god vinter, jul og påske. Inden vi ser os om, er det forår og HotCup 2011 skydes i gang.


Vi ses i sporet.



4/9-2010: Vindere af 6. afdeling og af HOTCUP 2010

Vindere af 6. afdeling:



Ungdomsklassen blev vundet af Alexander Cathala Juul Nobel, Hugo Martinsson tog andenpladsen og Frederik Thue Andersen blev nummer 3.



Dameklassen blev vundet Line Pedersen, DMK, efterfulgt af Cathrine Grage og Vanessa Salinas.



Herreklassen tog Klaus Nielsen sig af, efterfulgt af Simon Tarp Jensen ogJohnni Nielsen.



H40 blev vundet af Henrik Cohen med Jan Dh Christensen og Christian Helweg på 2. og 3. pladsen.


Samlet vinder af ungdomsklassen i HOTCUP 2010 blev Joachim Thrane. 2. pladsen gik til Frederik Thue Andersen og 3. pladsen gik til Gustav Berner-Magnusson. Kun Frederik var mødt op til finalen.



Samlet vinder af dameklassen i HOTCUP 2010 blev Heidi Larsen. 2. pladsen gik til Vanessa Salinas og 3. pladsen gik til Tine Maria Henriksen.



Samlet vinder af herreklassen i HOTCUP 2010 blev Jens Halling. 2. pladsen gik til Martin Wenhov og 3. pladsen gik til Mike Young.



Samlet vinder af H40 klassen i HOTCUP 2010 blev Martin Wenhov. 2. pladsen gik til Mike Young og 3. pladsen gik til Carsten Kristiansen. Noget er gået helt galt. Vi lukkede svenskere ind for at give dem baghjul, og hvad laver Martin så deroppe?



I de aldersopdelte klasser blev vinderne af dameklasserne Vanessa Salinas, Heidi Larsen og Hanne Egaa.



I de aldersopdelte klasser blev vinderne af herreklasserne Jens Halling, Jesper Kamstrup, Martin Wenhov, Bjarne Baagø Carstensen og Klaus Stagis.



Endelig skulle vi af med den vanlige pulje af lodtrækningspræmier. Endnu en gang var det en førstegangsdeltager, der løb med hovedpræmien og dermed understregede at begynderheld er svært at konkurrere med.


Rygtet siger at Michaen H. Petersen netop havde brugt familieformuen på en ny cykel til sig selv, så KTM cyklen skulle gå til fruen. Det kunne godt være sandt; ligner han ikke en, der lige er sluppet ud af at skulle sove på sofaen? Vi håber at se dem begge på deltagerlisten til HOTCUP 2011.



31/8-2010: Hotcup 2010 er slut

Michael Durbahn skriver:


Så nåede vi frem til årets sidste løb i HOTCUP regi, finalen i Tisvilde.


Der var 300 cup tilmeldte, 80 weekend tilmeldte samt sponsorer, så der var basis for et stort fremmøde. Derfor var det lidt skuffende, at der kun var ca. 240 til start. Måske den voldsomme regn i København og omegn fra morgenstunden, havde fået nogle til krybe ned under dynen igen. Men de, som ikke kan få nok af at køre mountainbike, blev belønnet med dejlig sol fra morgenstunden. Ruten var som sædvanlig fed, med nogle helt nye spor, som ikke før har været brugt i løbssammenhæng.


Der var mødt rigtig mange HMTBK ryttere frem, og man må sige, at de er rigtig godt kørende. Syv ryttere blandt de ti første på herresiden, vidner om et godt elite arbejde i klubben.


Olympisk Klub Danmark (OKD) som stillede med syv ryttere til start. Flere olympiske medalje vindere samt verdensmestre, havde taget opfordringen op, om at stifte bekenskab med andre sportsgrene. Vinderen på herresiden stillede op for OKD. Med næsten syv min. ned til nr. to, var Klaus Nielsen helt i særklasse. Klaus repræsenterede Danmark ved OL 2008 i netop mountainbike.


Dame klassen blev vundet af Line Pedersen, men også her gjorde OKD sig pænt bemærket. Cathrine Grage som har cyklet mountainbike ganske få gange, kørte sig ind på en 2. plads. Cathrine deltog ved OL i Vancouver i februar.


Efter løbet var der i vanlig HutCup stil, rigeligt af det hele. Her taler vi ikke mindst om det overflødigshorn af præmier, som sponsorene velvilligt har kastet i præmieposen. Hele seks "KTM mountainbikes, til en samlet værdi på kr. 99.000,- har vi fundet en ejer mand/dame til hen over sommeren. HotCup pigerne havde som sædvanlig bagt rigeligt med kage. Derudover var der til finale afdelingen også sodavand og øl. Det hele blev krydret med appelsin og banan is fra "Hansens IS"


Holdet bag HotCup, takker alle deltagerne for opbakningen. Uden jeres deltagelse, var der ingen HotCup. Vi takker også for de mange flotte mails, som en del af jeg har skrevet. De luner.


Vi kan glæde jer med, at vi kommer tilbage i 2011. Der ligger allerede nye spændende sponsorer på tegnebræddet, så følg løbende med på HotCup hjemmesiden. Inden i ser jer om, åbnes tilmeldingen for 2011.


Hjemmesiden opdateres snarest med podiebilleder og officielle resultater. Indtil da kan I fornøje Jer med billeder fra Ole Hansen og fra vores egen fotograf Bettina Andersen.



24/8-2010: Video fra ruten og OL deltagere til start

HotCup har indledt et samarbejde med ActionVideo.dk som sælger GoPro HD kameraer med diverse tilbehør. Vi har filmet dele af finaleruten og ActionVideo.dk har klippet materialet til og sat musik på. Se videoen på Youtube som inspiration til finalen og se samtidig hvilke muligheder et kamera giver for at filme dine vildeste nedkørsler.


Hotcup har inviteret Olympisk Klub Danmark (OKD) til at deltage i finaleafdelingen. OKD er en klub for tidligere olympiske deltagere.


Den ældste deltager, Bjørn Haslev 69 år, Roning, sad på den firer uden styrmand, som vandt olympisk guld helt tilbaget til 1964 i Tokyo (den første guld firer).


Michael Durbahn sad på den firer uden styrmand, som 20 år senere fik en bronce medalje i 1984 Los Angeles. Nu er Michael medarrangør af Hotcup.


Jesper Pilegaard deltog i Barcelona 1992 i sejlsport og opnåede en 19 plads.


Avijaja Lund Järund, Curling, var med til vinter OL i Salt Lake City 2002 med en placering som nr. 8. Avi har vundet tre VM medaljer, fem EM medaljer og en Junior VM medalje.


Katrin Olsen deltog i Beijing 2008, med en 7 plads. I 2006 blev Katrin verdensmester i letvægts dobbelt firer, og har flere andre VM medaljer.


Cathrine Grage er vores seneste deltager. Ved vinter OL i 2010 Vancouver deltog hun i hurtigløb på skøjter, hvor hun på 3000 m. fik en 27. plads, og på 5000 m. en 14. plads.


Under sommerens Tour de France, cyklede Cathrine de 17 kilometer op ad Tourmalet på simulatoren cykel i Tour studiet i tiden 1:04:44 min. Cathrine blev kun slået af et af Damnarks største sports navne gennem tiderne, Eskild Ebbesen der kørte på 1:03:22min. Eskild har vundet tre OL guld og en OL bronce ved legene i 1996 Atlanta, 2000 Sydney, 2004 Athen og 2008 Beijing. Eskild er desværre forhindret i at komme til start på lørdag.


Mette Andersen, som var til OL i 2004 Athen i netop Mountainbike, er desværre også forhindret i at stille til start.


Vi håber stadig på at Kristine Roug kommer til start. Kristine vandt ved OL i 1996 Atlanta guld i Europe jollen, og har gentagne gange bevist at hun også har store evner på MTB.


Du kan genkende OL rytterne på deres rød/hvide cykle trøjer med OKD´s klub logo.



18/8-2010: 6. afdeling, finalen

Så er nedtællingen til HotCup finalen 2010 begyndt. Lørdag d. 28. august kl 11.00 går det løs.


Stimorol MTB disker op med en rute i Tisvilde Hegn, der består af kendte spor, men også helt nye sigletracks hvor der aldrig er kørt løb før. Ruten bliver offentliggjort få dage inden løbet.


Ruten er 11,7 km lang og har ca. 140 højdemeter (ifølge Garmin). Det er en hurtig rute, vi forventer omgangstider fra 25 minutter og opefter. Der køres 2 timer og omgangen færdig. Tisvilde Hegn kan tage meget regn uden at blive pløret. Overvej dæk med stor volumen, da der skal passeres nogle sandede ridestier undervejs.


Efter løbet vil der være Kaffe, sodavand og øl, samt kage, og is fra Hansens Flødeis - alt er naturligvis gratis for deltagerne og deres familier.


Parkering foregår på Sletten, hvor Stævnepladsen med start og mål, er indrettet. Kør forbi den offentlige P. plads for enden af Bisp Absalonsvej, og du vil komme direkte frem til stævnepladsen. Nærmeste Adresse er: Bisp Absalonsvej 20, 3300 - Frederiksværk.


Skov og Naturstyrelsen påpeger at al brug af åben ild i skoven og på stævnepladsen er forbudt.


Efter løbet kåres cup vinderne i de forskellige klasser, og der trækkes lod om alle de fantastiske præmier, som vore sponsorer har stillet til rådighed.


Hvis du ikke allerede er meldt til den samlede KTM HotCup, er sidste frist for eftertilmelding til finalen midnat onsdag d. 25. august. Tilmelding skal ske via Events4u's hjemmeside. Det er ikke muligt at eftertilmelde sig på dagen i skoven og denne gang holder vi hårdt på at tilmelding gennem Events4u er den eneste mulighed - email giver os en masse ekstraarbejde, så det accepteres ikke længere.


Husk også at vi gratis, men mod et depositum på 100,-, udlåner chip, hvis du ikke har en ejerchip.


Vel mødt :-)



11/8-2010: Officielle resultater

De officielle resultater er nu opdateret med resultaterne fra 5. afdeling



11/8-2010: 5. afdelings vindere

Ungdomsklassen blev vundet af Joachim Thrane, DMK. Nummer 2 blev Frederik Thue Andersen, Team Cykel-X-Perten og nummer 3 blev Christoffer Anglov, Ganløse tri center. Vi fik desværre ikke et billede af de glade vindere, men hører gerne fra deltagere, der måtte have et billede af de unge mennesker på skamlen.



Dameklassen blev vundet Vanessa Salinas, DMK, efterfulgt af Heidi Larsen, WATeam og Karina Andersen. Karina havde desværre overset at hun havde kørt sig på podiet og var taget hjem.



Herreklassen to Jonas Pedersen sig af. Casper Saltoft kom ind et halvt minut efter med Michael Grønbech, Team T-bikes SRAM i hælene. Ganske flot kørt af dem alle og ikke mindst af Michael, der kom for sent og alligevel kørte sig op til en plads på podiet. Jonas skyndte sig at smutte inden han blev fejret.



H40 gik helt i rødt, HMTBK SRAM løb med alle podiepladserne. Christian Helweg vandt foran Carsten Kristiansen og Mike Young. Noget tyder på at vinderne er bange for den høje skammel i midten, for også Christian Helweg var kørt hjem.



Vinderen af dagens KTM cykel blev An Nordang, som var med i Hotcup for 1. gang. Det kan man da kalde en god start. Tillykke til An.



8/8-2010: Sorte Slyngel på skovtur med familien?


Nej, det var bare regnvejr under præmieoverrækkelsen, så regnslagene fra FDM måtte frem.


Det var så også i dag at en deltager viste os hvorfor det er så vigtigt at tage et regnslag på og blive til lodtrækningen. Deltageren blev trukket som vinder af KTM cyklen, men var kørt hjem, så cyklen gik videre til An Nordang.


Mens vi venter på podiebilleder, kan I fornøje Jer med billeder fra Jens Thomasberg og Bill Bade. Tak til fotograferne.



5/8-2010: Startbox listen er opdateret


Startbox listen til 5. afdeling er klar.



4/7-2010: Ny spændende præmiesponsor


HotCup kan med stolthed præsentere endnu en præmiesponsor!


I samarbejde med OakleyShop i Fields udloddes der til de to resterende weekend afdelinger af HotCup et par superlækre Oakley Jawbone briller med Polariserende linser.



Værdien af disse übercoole sportbriller er tæt på 2000 kr. Pr.stk. - Hold øje med Tour De France rytterne - mange af dem bærer netop Oakleys Jawbone model med det geniale Linse skifte system.


Alle deltagere, som kører minimum en omgang i et de 2 HotCup løb, har chancen for at vinde et par af disse superbriller - forudsat at de er til stede ved lodtrækningen.


OakleyShop Fields er den første og pt. den eneste af sin art i Skandinavien. De har et stort udvalg af solbriller, ure, tøj og øvrige varer fra Oakleys sortiment.


Kig ind forbi, og check Oakleys imponerende sortiment af højkvalitets solbriller.



30/6-2010: 5. afdeling


Gribskov MTB er klar med 5. afdeling af HotCup 2010, En super fed rute i en af Danmarks største skove, Grib Skov. Området, vi skal køre i, er for nogle kendt, hvis de deltog i MTB Challenge 2010. Enkelte pasager er genbrugt, dog kører man den modsatte vej.


Ruten består af 50/50% stier og singletrack, med et rigtig godt flow. På grusstykkerne er det lange opkørsler, med rig mulighed for overhaling. Der er passager med rødder, lange middel tekniske nedkørsler (free ride).


Se ruten her:


Du kan også hente ruten i Garmin format her.


Grib Skov er altid en udfordring. Vi finder hele tiden nye spændende spor, som vi forsøger at flette ind i tidligere ruter, så vi ikke altid slider på de samme spor. Vi har selvfølgelig også i år fundet nye singletracks at køre på.


Den 11,3 km. lange rute er hurtig og har ca. 210 højdemeter. Vi kører i 2 timer + omgangen færdig, så der er lagt op til over 50 km. for de hurtigste.


Efter løbet byder HotCup på Hansen Is, Grill pølser, Frugt, Kaffe, Juice og Cacao. Alt sammen gratis for løbets deltagere.


For dem som ikke allerede er tilmeldt den samlede HotCup lukker tilmeldingen hos Events4u d. 04/08-2010 kl. 23:59. Der er IKKE mulighed for eftertilmelding i skoven.


Parkering foregår dels på skovskolens p-plads og på p-pladserne langs med Gilleleje/Nøddebovejen. Adressen er : Nøddebovej 77A, 3480 Fredensborg .



30/6-2010: Sommerferie



HotCup holder nu sommerferie frem til 8.august.


Vi ønsker alle deltagere en god sommerferie, hvad enten i skal på cykelferie i bjergene eller holder sommerferie med VM bold og Tour, herhjemme i skønne Danmark.


/Anders



5/6-2010: KTM cykel vinder



Vinderen af dagens KTM cyklen blev ingen ringere end DMK formanden, Henrik Kaufmann. Tillykke til Henrik.



5/6-2010: Løbsberetning fra 4. afdeling

Så lykkedes det vist at få styr på resultaterne af 4. afdeling af KTM-HOTCUP.


Efter en lidt trist start, hvor der blev holdt 1 minuts stilhed til ære for nyligt afdøde Michael Morsing, DMK, kunne vi skyde 4. afdeling i gang.



I herreklassen var det igen Michael Grønbech, Team T-bikes-SRAM, der løb med sejren, med Morten Laustsen, DMK-SRAM og danmarksmesteren Simon Tarp Jensen, HMTBK-SRAM, på de følgende pladser.



Hos damerne var det igen Heidi Larsen, WATeam, der var hurtigst, med Vanessa Salinas, DMK på andenpladsen og Janne smidt, Seje Sild Cykler, på 3. pladsen.



I juniorklassen havde problemerne med deltagerlisten medført at vi ikke havde fået registreret Joachim Thrane, DMK, men Frederik var heldigvis vågen og gjorde opmærksom på fejlen, så vi kunne få hyldet Joachim som vinder, efterfulgt af Frederik Thue Andersen, Team Cykel-X-perten på andenpladsen og Gustav Berner-Magnusson på 3. pladsen.



H40 Retro blev vundet af Keld Pedersen, Team Ride4fun, med Henrik Cohen, Team Hareskov Cykler på andenpladsen og Mike Young, HMTBK-SRAM, på trediepladsen.


Tillykke til alle.


Med venlig hilsen, Torben.



5/6-2010: Officielle resultater

De officielle resultater er nu opdateret med resultaterne fra 4. afdeling



3/6-2010 09:00: Stærkt forbedrede resultater

Events4u har endnu en gang været hurtige og har opdateret resultatlisten. Den rettede deltagerliste gav som forventet differencer på 6 deltagere, svarende til antallet af lånechips. Vi tror på at resultatlisten er korrekt nu, men vil bede især deltagere, der kørte med lånechips, om at checke egne resultater. Det står uklart hvornår jeg lavede tastefejlen, så der er en lille mulighed for at lånechip er blevet tilknyttet en forkert deltager. Dem, jeg kan huske, er blevet korrekte, så der er begrundet håb om at de øvrige også er i orden.


/Torleif.



3/6-2010 01:00: Det er min skyld!

Der er problemer med resultatlisten. Vi undrede os en del over at Joachim Thrane ikke var på resultatlisten. Efterfølgende har vi og deltagerne fundet andre fejl. Det viser sig at en dansk Excel og en netbook med et spændende tastatur layout er mere end jeg kan overskue, så jeg har fået slettet en celle i regnearket med deltagerlisten. Straffen er hård, der er gået en hel del kuk i resultaterne.


Deltagerlisten er nu rettet og ser bedre ud. Der kan stadig være problemer med forkert anbragte lånechips, så SEND OS VENLIGST DIT NAVN, HVIS DU HAR KØRT MED LÅNECHIP. Når vi har navnene er der ikke længere tvivl om hvor resulaterne hører til.


Mens I knurrer over forsinkede resultater, så leverer Jens Tomasberg endnu en gang billeder til tiden. Vi siger mange tak.


Undskyld.


/Torleif.



27/5-2010: 4. afdeling på onsdag

Så er der kun 1 uge til vi skal køre 4. afdeling af KTM-HOTCUP. Det foregår i Hareskoven, hvor der vil være stævneplads, start og mål, på P-pladsen ved Gisselfeld-engen, på Skovlystvej, 3500 Værløse. Der vil være parkering for deltagere på de øvrige P-pladser langs Skovlystvej og evt. på Ravnehusvej. HUSK - DER MÅ IKKE PARKERES PÅ BRYGGERI SKOVLYST!


Ruten, der kan ses på linket ude i siden, er ca. 7 km. og består af ca. 70% singletrack, 20% brede skovstier og 10% grusstier. Der er 5-6 gode bakker, hvor man nok skal få pulsen op. Idag er den helt tør og fin og skoven er grøn og frodig, så glæd jer. Vejrudsigten kan man alligevel ikke regne med på nuværende tidspunkt, men vi har fortsat 200 regnslag fra FDM!


På gensyn på onsdag.


Team Hareskov Cykler.



27/5-2010: Startbokse til 4. afdeling

Så er startboksene til 4. afdeling klar.



16/5-2010: Endnu et løb fra en HOTCUP arrangør

Gribskov MTB har ikke fået nok af HOTCUP. De afholder traditionen tro deres MTB challenge d. 30/5-2010. Michael Durbahn skriver:


MTB Challenge 2010


Så går vi ind i den sidste uge af online tilmeldingen. Derefter er det kun muligt at tilmelde sig i skoven mod et tillæg på kr. 100,-. Vejrudsigten lover i øjeblikket sol og + 20 grader, men det kan vel heller ikke blive meget værre.


Du kan printe løbsfolderen ud her.


Hilsen Michael



14/5-2010: Officielle resultater er opdateret

De officielle resultater er opdateret med resultaterne fra afdeling 3. Send os en mail, hvis du finder fejl.



13/5-2010: Løbsberetning fra Anders Gamst:

Først og fremmest tak til alle fremmødte til 3. afd af HotCup, denne gang i Tisvilde Hegn. 22 mm regn havde sat sine tydeligere spor på ruten, som ellers er i stand til at suge rigtigt meget vand, uden at blive mudret. Det var ikke tilfældet igår, og ruten var flere steder temmelig udfordrende. En del ryttere, også lokale, havde mere end svært ved at passere Broen, i bunden af hestefolden, efterhånden som løbet skred frem. Det ødelagde dog ikke den gode stemning, og efter løbet blev der blev gået til den, ved det store Hjemmebagte kagebord, hvor politisk ukorrekt det end måtte være...


Resultater:



I Junior klassen var frederik Thue Andersen fra Cykel Xperten suveræn vinder,godt nok som eneste deltager i klassen. Men en flot placering, som samlet nr. 41 i feltet, viser at der er potentiale i knægten - Flot kørt !!



I Dameklassen, blev dagens vinder Hedi Larsen fra Wat Teamet, som havde gode km i benene, efter weekendens flotte 3. plads i Dame Trio klassen, i Hustlernes H12 løb. De næste pladser på podiet var Vanessa Salinas - DMK, og Mette Bramming fra B.Bikeandrun.



H40 klassen var uden podievante Henrik Cohen og Keld Pedersen til start. Det gav mulighed for andre at kæmpe om de 3 podie pladser. Omgangstiderne tyder på at der blev fightet tæt over alle 4 omgange. Carsten Kristiansen - HMTBK trak det længste strå, og vandt med små 5 sekunder foran Henrik Hammelsø - DMK. Lars Eghoff - CC Hillerød besatte 3. pladsen.



I Herre klassen var vores Danmarksmester Simon Tarp - HMTBK, til start for første gang i årets HotCup. Det var Michael Grønbech Team T-Bikes også. som ventet udviklede løbet sig til en tæt kamp mellem disse 2 ryttere som fulgtes ad det meste af løbet igennem. Det lykkedes imidlertid Simon at ryste Grønbech af sig i løbets afgørende fase, og vinde med en margin på 18 sekunder. Jens Halling Team Hareskov Cykler, vandt kampen om den 3. plads på podiet.


Tillykke til alle !!!


Vi glæder os til at se jer allesammen igen, i Hareskoven d. 2. juni, hvor Team Hareskov Cykler står for 4. afdeling af HotCup 2010. De diskede op med en fantastisk 2 timers rute ved 2. afd, lad os se om ikke de kan gøre det igen - vi glæder os !!!


I mellemtiden kunne man jo melde sig til Gribskovs MTB Challenge, søndag d. 30. maj - det kan anbefales...(tilmelding via Events4U)



13/5-2010: 3. afdelings KTM vinder

KTM cyklen gik denne gang til Stine Lading. Stine fik overrakt et gavekort og skal en tur til Hareskov cykler for at finde den helt rigtige størrelse.



Vi ønsker Stine tillykke med den nye cykel.



13/5-2010: Hvorfor er Michael Grønbech med?

Vi hører at der er undren over Michael's deltagelse i 3. afdeling. Dertil kan vi sige at I er vågne, men I er ikke vågne nok. Michael Grønbech har, i lighed med andre, købt en plads i den samlede cup fra en deltager, der var forhindret i at deltage. Vi forsøger, så vidt muligt, at efterkomme deltagernes ønsker, og har derfor accepteret videresalg af pladser. Michael har overtaget pladsen fra 3. afdeling, men havde da allerede deltaget i 2. afdeling som enkeltafdeling. Derfor har han kun brugt sin fratrækker og kan stadig vinde den samlede cup - pas på ham!


Hjemmeopgaven til næste uge er så: Hvem har ellers overtaget en plads? Det er nemt at finde de mest kendte, men hvem er de andre? Vi giver en roulade til den første med 5 rigtige.


Og mens I gransker deltagerlister, arbejder vi på opdatering af hjemmesiden. Poul Hansen har lagt nye billeder på billeder.hotcup.dk, og der kommer flere. Jeres webmoster har modtaget en løbsberetning fra Anders Gamst, Stimorol, den kommer på siden sammen med podiebilleder i løbet af i dag.



11/5-2010: Advarsel: Tag selv rugbrød med

I HOTCUP har vi ikke overskud til at beskæftige os med deltagernes sundhed, så traditionen tro agter vi i Tisvilde at drukne deltagerne i hjemmebag og chokolade. Vil du sikre dig sund og nærende kost udover bananer og appelsiner, så må du selv tage det med.



11/5-2010: FDM hjælper HOTCUP

Vi troede jo egentlig at vi havde vundet hævd på retten til solskin under HOTCUP løb, men vejrudsigten for i morgen indikerer at der er risiko for en smule regn. Vi har som sædvanlig en stor bunke spændende lodtrækningspræmier, herunder en lækker KTM cykel, som vi skal have fundet ejere til. Derfor vil vi gerne have at I bliver på pladsen til lodtrækningen er overstået. Og hvad gør man så? Man ringer naturligvis bare til FDM, som straks tilbyder at stille 200 regnslag til rådighed! Vi takker mange gange for opbakningen, og minder om at alt vejr er godt vejr, blot man har det rette tøj på.


Se hvad FDM kan ellers gøre for dig her:



Heldigvis bliver vejrudsigten bedre time for time, så vi forventer naturligvis at vi ikke får brug for regnslagene denne gang.



9/5-2010: Startboxe til 3. afdeling

Så er startboxene til 3. afdeling klar. Er du af den ene eller anden grund ikke på listen, eller har du haft uheld i de foregående afdelinger, så stil dig der, hvor du mener at høre til.



29/4-2010: Film, officielle resultater og 3. afdeling

Mads Tønder, som var banevagt ved 2. afdeling, har udnyttet tiden til at optage film fra løbet, se: Film 1 og Film 2 .


Vi har opdateret de officielle resultater, se link i menubjælken.


Og så melder Stimorol MTB klar til 3. afdeling, Anders skriver:


Stimorol MTB er klar med 3. afdeling af HotCup 2010, med en super underholdende rute i en af Danmarks bedste MTB skove, Tisvilde Hegn.
Området, vi skal køre i, har været på MTB Cup menuen de seneste 10 år.
Ruten består af 80% stier og singletrack, med superflow, og et par tonserstykker lige efter start, og lige inden mål. Undervejs krydret med et par tekniske nedkørsler og passager - med andre ord, "en klassisk MTB rute".
Ca. 120 højdemeter skal forceres, og ruten er i alt 7,1 km lang.
Tisvilde Hegn er en forholdsvis tør og veldrænet skov, som qua sin sandede undergrund, sjældent kan producere mudder i mængder der er værd at skrive om.
Undervejs skal vi passere Lerbjerg, Birkehøj, Ulvehøjene, Harehøj, og Bangshøj.


Adressen er :
Bisp Absalonvej 20
3300 - Frederiksværk


Parkering foregår på Sletten bagved Asserbo Slotsruin, i selve startområdet. Der må ikke Parkeres på den offentlige P-Plads af hensyn til skovens øvrige brugere.


Vel mødt !!
/Anders



25/4-2010: Dagens vindere



I ungdomsklassen var Joachim Thrane urørlig. Udover at vinde ungdomsklassen, så kom han også ind på en samlet 16. plads. Ganske imponerende. På en andenplads, 15 minutter efter, kom Frederik Thue Andersen og yderligere 5 minutter efter kom Emil Oliver Falck Giraldi. Alle tre giver allerede 2/3 af feltet baghjul, det ser lovende ud for fremtiden.



Dameklassen tog Heidi Larsen sig af, og kom ind 10 minutter før nummer 2, Diana Brälye. Diana måtte kæmpe med Tine Maria Henriksen og Vanessa Salinas om 2. pladsen, men trak fra på de sidste 2 omgange. Trediepladsen gik til Tine, der kom i mål 5 sekunder før Vanessa.




Det blev så i dag, at de unge omsider satte H40 rytterne på plads. I den samlede herreklasse var der denne gang ingen H40 ryttere på podiet. Førstepladsen blev besat af Jens Grom hansen. På andenpladsen, kun 37 sekunder efter, kom Casper Saltoft ind med Michael Grønbech på hjul.



H40 klassen blev igen vundet af Henrik Cohen, mens Jan Dh Christensen fik presset sig ind foran 1. afdelings 2'er Keld Pedersen.

De øvrige klasseresultater kan allerede nu ses hos Events4u, mens den samlede stilling kommer op her på siden om få dage.



25/4-2010: Billeder på billeder.hotcup.dk

Så fik vi også et fotoalbum til egne billeder. I dag havde Hareskov allieret sig med fotograf Lars R. Andersen, hvis billeder nu er tilgængelige her. Tak til Lars fordi han brugte en dag i skoven sammen med os.


Vi tilføjer flere billeder de kommende dage.



25/4-2010: HOTCUP afdeling 2 afholdt på årets varmeste dag

Vi arbejder på opdatering af hjemmeside og upload af billeder. Mens I venter kan I nyde et billede af dagens vinder af hovedpræmien i lodtrækning. I dag gik KTM cyklen til en U19 rytter, Mads Barskov Norlin. Vi ønsker Mads tillykke med cyklen og glæder os til at se den i skoven.



Og endnu en gang er Jens Tomasberg på pletten med billeder af deltagerne, se Billeder. Vi siger mange tak.



23/4-2010: Holdresultat

Så kom holdresultatet også med på resultatlisten.



23/4-2010: Tilmeldingen til 2. afdeling er helt og aldeles lukket

Vi modtager til stadighed rigtigt gode undskyldninger for at man har overset de seneste 2 tidsfrister for tilmelding. I behøver ikke finde på mere, vi har hørt det før. Det skulle da lige være hvis en Kronprins Frederik henvender sig og undskylder sig med sin mors fødselsdag. Den vil vi måske overveje, alle andre får nej. Vi har afleveret deltagerlisten til Events4u.



23/4-2010: Deltagerliste til 2. afdeling klar - opdateret

Så er DELTAGERLISTEN til 2. afdeling klar. Som det fremgår, så skelner vi nu mellem klub og hold. Klub er Jeres egen indtastning, Hold er grundlaget for beregningen af holdresultatet, hvor vi har fjernet/tilføjet sponsorer, så I kommer på hold med Jeres klubkammerater. Kun deltagere, hvor Hold teksten er skrevet helt ens, er på hold med hinanden.


Deltagere, der er tilmeldt den samlede cup, er også tilmeldt alle enkeltafdelinger.


Vi har modtaget RIGTIGT mange mails om ønsker til rettelser eller deltagelse. Vi har forsøgt at efterkomme næsten alt. Som med alt andet manuelt arbejde, så er det let at komme til at lave fejl. Så hvis du er tilmeldt pr. mail, men ikke kan finde dig selv på listen, så lad os det vide.


Send os en mail, hvis der er noget, der ikke er som det skal være.



23/4-2010: Ungdomsryttere har betalt for voksendeltagelse

Flere ungdomsryttere har benyttet voksentilmeldingen og har dermed betalt for meget. Send os dit kontonummer, hvis du har betalt for meget, så tilbagebetaler vi differencen.



23/4-2010: Billeder fra Charlotte von Moos

Mens I venter på at det bliver søndag kan I fonøje jer med Charlotte von Moos' flotte billeder fra 1. afdeling. Tak til Charlotte.



22/4-2010: Officielle resultater og startbokse er klar

Så er startbokse til 2. afdeling og de officielle klasseopdelte resultater efter 1. afdeling tilgængelige. Der er endnu ikke udregnet holdresultater, da dette kræver manuel gennemgang af holdnavnene. Kun dem, hvor holdnavnet er skrevet helt ens, bliver af resultatberegningsprogrammet opfattet som værende på samme hold. Derfor bliver vi nødt til at løbe samtlige registreringer igennem og rette de afvigelser, der er, før vi kan lave et retvisende holdresultat.



22/4-2010: Online tilmelding til 2. afdeling

Online tilmeldingen til 2. afdeling lukkede i går onsdag kl. 20:00.


Vi erkender at lukketidspunktet ikke stod tydeligt på denne side, og at kun lukkedatoen var at finde hos Events4u. Derfor har vi været fleksible og accepteret tilmelding via email/bankoverførsel i dag. Henvendelserne bliver ved med at strømme ind, men hvis vi skal nå alle de andre aktiviteter, der også hører med til at arrangere cykelløb, bliver vi nødt til at sige at absolut sidste frist er i aften kl. 21:00.


Indtil i dag kl. 21:00 kan du eftertilmelde dig ved at overføre 200,- til:


Reg nr. 1551
Kontonr. 10583462


og sende en email til kontakt@hotcup.dk med følgende informationer:


Events4u chipnummer (hvis du har en ejerchip)
Fulde navn
Klub
Fødselsdato
Mobilnummer


For god ordens skyld nævner vi endnu en gang at man ikke kan eftertilmelde sig i skoven. Og så kan vi også lige nævne at hjemmesiden i aften bliver opdateret med klasseresultater fra 1. afdeling. Vi har strammet op på processen og resultaterne vil være klar senest 4 dage efter de følgende afdelinger.



18/4-2010: 2. afdeling

Så er ruten til 2. afdeling af HOTCUP, søndag d. 25. april kl. 10.00-12.00, klar. Der er ca. 10% grussti, 30% bred skovvej og singletrack for resten. Ruten er ialt 11km lang, så der burde være plads til alle.


Start- og målområdet er på Gisselfeld-engen. Der vil være parkering på P-pladserne langs skovlystvej, der alle ligger max. 1 km fra start. Adressen er Skovlystvej, 3500 Værløse.


Vel mødt.



18/4-2010: Officielle resultater, klasseopdelte resultater og startbokse

Vi venter på at resultatlisten hos Events4u bliver stabil. Der har været ændringer til den første version på grund af deltagere, der kørte med forkert chip, og deltagere, der havde monteret deres chip op ad rammen, så den ikke kunne læses. Dette er normalt, så vi venter nogle få dage inden vi efterbehandler listen.


Vi kan tilføje at, hvis det skulle ske at du har glemt din chip, så lad være med at låne af en anden. Det er gratis at låne en chip af os (depostum 100,-), og det har en masse ulemper at køre med forkert chip. For deltageren er det væsentligste problem at man bliver pillet helt ud af deltagerlisten og deltager således hverken i lodtrækning eller resultatliste. Først når vi bliver gjort bekendt med rettelsen, bliver deltageren ført ind i resultatlisten. Og på det tidspunkt er en anden for længst løbet med dagens KTM cykel.


Derfor: Har du glemt din chip, så lån en af os.



18/4-2010: Vinderen af KTM cyklen: Hans Hedelund, CK Viking.



15/4-2010: Endnu flere billeder fra 1. afdeling

Det er en god dag, nu er der også billeder fra Jens Thomasberg. Billeder. Også tak til Jens.



15/4-2010: Flere billeder fra 1. afdeling

Så er der også billeder fra Jakob Lohmann og Henrik Storgaard, de gør meget for Hotcup, de Hustlere. Jakob/Henrik's billeder.. Vi takker.



15/4-2010: Billeder fra 1. afdeling

Niels Pind har været så venlig at sende link til en masse gode billeder fra 1. afdeling. Vi takker mange gange.


Der er flere billeder på vej, følg med her på siden.



14/4-2010: Tak for i dag!

Så fik vi skudt HOTCUP 2010 i gang. I vanlig stil havde Gribskov MTB fundet en fornem rute frem og havde endda valgt en løbsdag med flot vejr.


Det blev dagen, hvor de lidt ældre fik sat de unge på plads. Kun en enkelt H19-29 rytter kom på sejrsskamlen mens 1. og 2. pladsen blev besat af H40 ryttere. Se de foreløbige resultater hos Events4u.


Der var en rigtigt god stemning på festpladsen, og der var usædvanligt få, der var kørt hjem inden aftenens hovedpræmie, en flot KTM cykel, blev trukket. Det blev Hans Hedelund fra CK viking, der løb med cyklen, og han så ikke ud til at være spor skuffet over at han nu er ude af lodtrækningen om de næste 5 cykler.


Det var også dagen hvor de forreste 2 ryttere undrede sig over en tredie rytter, der nogle gange kørte meget stærkt og andre gange faldt tilbage, og dermed skabte forvirring blandt de forreste. Til præmieoverrækkelsen undrede vi os over at rytteren på 3. pladsen ikke kom op på podiet og vi måtte, efter at have fået den rette forklaring, kåre nr. 4 på resultatlisten som dagens 3'er. Det viste sig at en af Danmarks hurtigste ryttere havde lånt chip og nummerplade af en anden deltager.


Vi bliver tydeligvis nødt til at forklare at HOTCUP er en dyst mellem tilmeldte deltagere, ikke mellem nummerplader eller tidtagningschips. Vi synes det er respektløst overfor deltagerne, overfor os som arrangører og overfor Events4u, som fik en del ekstraarbejde ud af episoden. Vi ser gerne at det ikke sker igen. Det giver heller ingen mening, deltagerne kender hinanden og rapporterer til os, hvis de ikke kæmper med dem, de plejer at kæmpe med, og så udløser det et stort opklaringsarbejde.


Sker det igen, så bliver den pågældende chip slettet fra deltagerlisten i hele HOTCUP. Deltageren kan køre med, men kommer ikke til at figurere på resultatlisterne.



14/4-2010: Eftertilmelding i skoven?

Vi får mange spørgsmål om eftertilmelding i skoven. Det kan desværre ikke lade sig gøre.


Forklaringen er enkel: For at sikre plads på sporet har vi deltagerbegrænsning. Hvis vi har deltagerbegrænsning og eftertilmelding i skoven, er det meget sandsynligt at vi må sende deltagere hjem, og det vil vi ikke risikere. Derfor: Kun tilmelding på nettet.


I aften er der endnu en god grund: Den eneste vej til at deltage i onsdagsafdelinger er gennem den samlede cup, som blev udsolgt i December.



11/4-2010: Genbrug af nummerplader

Der udleveres nummerplader fra 17:15 til 18:15 på onsdag. Tilsvarende udleveres nummerplader på de øvrige løbsdage. Husk at nummerpladerne genbruges, så husk den ved alle afdelinger. Dette gælder også for deltagere i weekendløbene. Selvom man er tilmeldt 2 eller 3 weekendafdelinger, så får man kun en nummerplade til den første afdeling, man deltager i.



11/4-2010: Cup tilmelding

For god ordens skyld skal vi lige præcisere at hvis man er tilmeldt den samlede cup, så er man også tilmeldt weekendafdelingerne. På tilmeldingslisten skal der for cup deltagere stå "ja" i kolonnen for cup tilmelding og "nej" i kolonnerne for weekendtilmelding.



11/4-2010: Gratis mekanikerhjælp

Som sædvanlig stiller Hareskov Cyker op med deres varevogn på stævnepladsen. Har du et problem med din cykel, så står Hareskov Cyklers mekanikere klar til at hjælpe.



8/4-2010: Deltagerlister klar

Så er første version af deltagerlisterne klar. Vi har, som nævnt, været nødsaget til at lave rigtigt mange rettelser, så vi vil bede Jer om at checke især Jeres chipnummer og klasse. Derudover må I gerne kontrollere at I er markeret som deltagere i de afdelinger, I har tilmeldt Jer. Deltagerlisten kan findes her: DELTAGERLISTE


Deltagerliste indeholder alle, der var tilmeldt 4/4, cup deltagere, enkeltafdelingsdeltagere, sponsorer og arrangører.



7/4-2010: Mindre end 1 uge til start

Lidt praktiske oplysninger, inde det går løs:


Parkering og stævneplads er at finde ved Selskov Stadion, Selskovvej 76, 3400 Hillerød. Indkørsel ad Frydenborgvej. Se Findvej.dk


Nummerpladeudlevering sker på stævnepladsen mellem 17:15 og 18:15.


Startboks tildeles efter placering i de foregående afdelinger. Til 1. afdeling må vi bede Jer om at stille Jer i en startbox, der svarer til Jeres niveau.


Endelig har der været utroligt mange fejl i deltagerdata. Den helt store udfordring har været at ramme den rette klasse. Eksempelvis har 50 deltagere taget fejl af herre/dame klasser. Derfor har vi rettet data i sammenlagt 16 timer i Excel, og der kan godt have indsneget sig en enkelt fejl eller to. Derfor bedes I checke Jeres registrering grundigt, når deltagerlisten bliver gjort tilgængelig om kort tid. Følg med på hjemmesiden.



30/3-2010: Rutekort til Tyskerplantagen

Rutekortet er nu klar og kan ses ved at klikke på link'et under 1. afdeling.



28/3-2010: Ruten i Tyskerplantagen

Ruten i Tyskerplantagen er rimeligt tør trods den megen sne i vinterens løb. Der er ingen pasager,som ikke kan køres.


Med lidt sol og vind efter påske, bliver det en meget tør rute, med hurtigste omgangstider på 17-18 min. hvilket betyder at der vil blive kørt 5 omgange.


Ruten er 7,5 km. lang, med 120 h.m. pr. omgang. Der er i forhold til vinterens afdeling, kommet et nyt single track på.


Parkering og stævneplads bliver på den store grusbane på Frydenborgvej/Gadevangsvej.


Rutekort er under udarbejdelse, og kommer snart på hjemmesiden.



28/3-2010: Mindre end 3 uger til start

Så er det ved at være tid.


Den samlede cup blev ret tidligt udsolgt, hvilket har gjort at vi har været nødt til at oprette en venteliste.


Hvis du har en plads i den samlede cup, du ikke kan udnytte, kan du glæde en anden deltager ved at lade pladsen gå videre. Skriv en mail til Hotcup, så leverer vi en glad køber.



30/1-2010: Tilmeldingen til weekendløbene er åben

Så er tilmeldingen til de 3 weekendløb i HOTCUP åben.


Til weekendløbene er det ikke nødvendigt at have ejerchip. Har du ingen ejerchip kan du låne en chip på dagen mod et depositum på 100,-


Det er ikke muligt at lave en samlet tilmelding til de 3 weekendløb. Dette fordi vi har en begrænsning på 150 weekenddeltagere til hver afdeling. Begrænsningen kan ikke håndteres hensigtsmæssigt i tilmeldingssystemet, hvis der både er samlet og enkeltløbstilmelding.


For god ordens skyld skal vi lige nævne at er du tilmeldt den samlede cup, så er du også tilmeldt weekendløbene og skal ikke tilmelde dig igen.


Weekendløbet d. 28/8 er det kendte Stimorol 2-timers løb, som nu er en del af Hotcup. De øvrige weekendafdelinger er nye løb.



18/1-2010: Fantastiske lodtrækningspræmier

Med slet skjult stolthed kan vi nu offentliggøre at hovedlodtrækningspræmien til hver eneste afdeling af Hotcup 2010 er en lækker KTM Race Action Alu hardtail til en værdi af ca. 16.000 kr.


Cyklerne er udstyret med fuld Shimano XT, race klar SID gaffel, DT Swiss fælge, og krydret med altid effektive Ritchey komponenter. Cyklerne står klar til Action med en kampvægt på 10,0 Kg.


6 lykkelige HotCup deltagere vil således køre ud af sæson 2010 på en kampklar KTM cykel. Vi kan næsten ikke vente på at det bliver April !!!!


Og ikke nok med det: De øvrige sponsorer har virkelig fundet lækkerierne frem. Således kan vi i HotCup 2010 præsentere en lodtrækningspulje med en værdi på over 150.000 kr.


Klik på sponsorernes logo'er her på siden for at læse mere om deres produkter på de officielle hjemmesider.



29/12-2009: Online tilmeldingen er lukket - alle 300 pladser er solgt

I går kl. 19:19 var alle 300 pladser solgt og online tilmeldingen lukkede.


Og hvordan kan det så være at man kan se 301 deltagere på listen, når vi lukkede ved 300? Der er en simpel teknisk forklaring: Adgangen til tilmeldingen lukkede ved 300, men da adgangen lukkede var en deltager allerede i gang med at tilmelde sig, og blev derfor ikke afvist.


Sidder man nu og ærger sig over at man ikke nåede at tilmelde sig, så husk at eftertilmelding er mulig til weekendløbene. Vi ønsker heller ikke at overfylde sporet til weekendløbene, så der vil højst blive solgt 150 pladser. For at undgå at skulle afvise deltagere i skoven, vil tilmeldingen til weekendløbene også kun kunne ske online. Online tilmeldingen til det første weekendløb åbner senest 1/2-2010.


Til weekendløbene vil der blive gjort ekstra meget ud af startstrækningen for at undgå kø. Og så er der jo tale om 2-timers løb på lange ruter. Et 2-timers løb bliver som bekendt ikke vundet på 1. omgang.


Vi kan også lige nævne at online tilmeldingen til Dustcup åbner i løbet af Januar. Hold øje med hjemmesiden http://www.dustcup.dk



15/12-2009: Forbedret service

Med venlig hjælp fra Events4u kan vi nu love at vi også kårer H40 retro på dagen i lighed med Herre, Dame og Ungdom.



15/12-2009: Halvdelen af pladserne er nu solgt

Der er rift om pladserne. Kun 6 dage efter at tilmeldingen åbnede, er halvdelen af pladserne solgt.



10/12-2009: Team Hustler Danmarks hurtigste klub?

20 timer efter åbningen af tilmeldingen er ialt 45 tilmeldt. Gør man det op pr. klub ser det således ud:


Team Hustler: 13 tilmeldte

DMK: 8 tilmeldte

HMTBK og PMC-MTB: 4 tilmeldte

Nordsjællands MTB og CC Hillerød: 3 tilmeldte


Så Team Hustler kan i øjeblikket kalde sig Danmarks hurtigste klub - bag tastaturet. Det bliver spændende at se om de kan forsvare førerpositionen på sporet.



9/12-2009: Lidt om præmier, klasser og resultater

På dagen uddeles placeringspræmier i Herre, Dame, Ungdom og H40 retro. Ungdom er for alle, der højst er 18 år på finaledagen. H40 retro er alle herrer over 40 år.


Desuden opgøres H19-29, H30-39, H40-49, H50-59 og H60-99 samt D19-34, D35-44, D45-99 og H40 retro.


For alle klasser er det alderen på finaledagen, der er afgørende.


Holdresultater


Der opgøres holdresultat og cup resultat for alle aldersklasser. I cup resultatet fratrækkes den dårligste afdeling.


Antallet af deltagere pr. hold varierer med antallet af deltagere i klassen.


Hvis en klub har flere deltagere end holdstørrelsen, oprettes endnu et hold. Dagens hurtigste deltager så på hold 1 og de næsthurtigste på hold 2 o. s. v.. Der er ingen begrænsning i antallet af hold pr. klub.



9/12-2009: Online tilmeldingen er åben

Så har HOTCUP indgået aftale med Events4u om elektronisk tidtagning og online tilmelding. Tilmeldingen åbnede i dag d. 9/12-2009 kl. 20:00.



8/11-2009: HOTCUP genopstår!

Mountainbike sporten er i rivende udvikling. Der har i 2009 været rekordstort antal deltagere til enkeltløb og cup's, så vi og vores søstercup Dustcup synes der er brug for endnu flere tilbud.


HOTCUP har ligget i dvale i et par sæsoner grundet store forandringer i de arrangerende klubber. Nu er det igen tid til at trække i arbejdstøjet. 3 klubber har sat sig for at genoplive HOTCUP: Gribskov MTB, Hareskov MTB og Stimorol MTB.


HOTCUP vil i 2010 bestå af 3 onsdagsløb og 3 weekend løb.


Vi har har valgt at begrænse deltagerantallet i den samlede cup til 300 online tilmeldte for at sikre tilstrækkelig plads på sporet. Derudover vil et mindre antal pladser blive stillet til rådighed for sponsorer og arrangører. Det vil ikke være muligt at eftertilmelde sig til onsdagsløbene. Til gengæld er det muligt at eftertilmelde sig til weekend løbene, der vil blive gennemført som 2 timers løb på lidt længere ruter.


Online tilmeldingen åbner så snart vi har en aftale om elektronisk tidtagning.


Følg med: Hjemmesiden bliver løbende opdateret efterhånden som flere detaljer falder på plads.



Læs især dette: 

Senest opdateret 27/5-2010: Tilmelding og chip

Det er ikke muligt at eftertilmelde sig til 4. afdeling. Deltagelse i 4. afdeling kan kun ske gennem tilmelding til den samlede cup, og den har været udsolgt siden december.


Der skal køres med Events4u chip. Chip'en må ikke sidde direkte på rammen, da det ødelægger læsbarheden. Sætter du den på rammen, så skal den sidde i plasticholderen til "quick release".


Det er ikke tilladt at udlåne sin chip, det giver rigtigt meget ekstraarbejde for Events4u og for os. Til gengæld er det gratis at låne en chip af os. Der er et depositum på 100DKK, som tilbagebetales når chip'en afleveres.



Tak for bidraget til HOTCUP:











Samarbejdspartnere:




Særlig tak for langvarigt og godt samarbejde fra hele MTB miljøet til:



© Copyright 2010 hotcup.dk